Du slipper du ikke for grønne alger!
Du slipper ikke for ikke for grønne alger!
Alger er mikroorganismer som bringes rundt af vinden, og det danske vejr er ideelt for alger.
Kystnære sommerhusområder relativt tæt på landbrugsjord, er hårdt ramt af grønne alger.
Det er irriterende og ikke særlig kønt – Men det kan du heldigvis selv gøre noget ved.
Derfor bliver terrassen grøn, glat (og grim)
Når en terrasse er nogle år gammel, bliver den ofte glat og farlig at bevæge sig på, især når det har regnet.
Det er helt naturligt og skyldes primært 3 ting:
- Snavs og pollen ligger sig som en hinde på terrassen
- Nye grønne og sorte alger som dannes helt naturligt hvert år
- Ophobning af døde alger alger fra året før.
Sammen danner de et grimt og glat lag, som vokser hvert år.
Pas på den dyre terrasse!
Husets terrasse er en af de dyre investeringer i et sommerhus.
Holdbarheden er 5-10 år for en ubehandlet træterrasse, så med en nypris på ca 1.000 kr. pr. m2, er det en god idé at passe godt på den.
Alger, snavs og pollen binder fugten på i træet, og giver algernes rødder gode muligheder for at få godt fat.
Med løbende terrasserens og beskyttelse, kan træterrasser holde 20+ år.
Regelmæssig pleje er vigtig
Renser du terrassen regelmæssigt gør du det markant vanskeligt for nye alger at få fat.
Samtidig sikrer en god overfladebeskyttelse, fx Nano-imprægnering eller Terrasseolie, at overfladen bliver pæn, og at løbende algebehandling har nemmere ved at slå nye alger ihjel.
Terrasserens – Det kan du selv gøre
- Fej terrassen jævnligt, så du fjerner støv og blade, der holder på fugten
- Hold algerne nede med en god algefjerner
- Rens terrassen løbende
Du kan sagtens selv vedligeholde din træ- eller fliseterrasse. Med god tid, masser af vand og en god algefjerner kan du selv klare det meste.
Et tip før du starter. Er terrassen MEGET snavset og glat, skal du nok overveje en professionel terrasserens hvis du vil være sikker på at komme i bund. Efterfølgende, vil det være meget nemmere at vedligeholde terrassen selv.
Prøv dig lidt frem, evt. i et hjørne af terrassen før du beslutter dig.
Renser du selv, er der to måder
- Manuel rens med kost, spand og algefjerner
- Leje af en terrasserenser / overfladerenser i et byggemarked.
Tip: Har du ikke erfaring med at bruge en terrasserenser, så kig først på YouTube og få nogle tip. Det kræver et vist håndelag, så du ikke ender med at lave ringe eller mærker i overfladen.
DU må aldrig bruge en alm. højtryksspuler til at rense din terrasse. Du kommer meget let til at flå overfladen op, og så er der kun en vej …
Rens selv – Det skal du bruge
De fleste ting har du sikkert allerede. Resten kan fås i et byggemarked eller hos Flügger.
- Handsker/Gummistøvler
- Træ-rens
- Godkendt algefjerner (3-5%)
- Masser af rindende vand
- En spand og en stiv kost
- Knofedt og masser af tålmodighed
- Terrasserenser (Min 120 Bar)
Sådan gør du
Manuel terrasserens
Sørg for at vande terrassen godt før du starter så skidtet løsner sig. Vælg evt. at rense terrassen lige efter det har regnet.
Er terrassen meget glat og snavset, kan du med fordel give det en gang Trærens før du starter. Lad det virke en times tid.
Fyld en spand med vand og trærens, og skrub terrassen grundigt. Tag gerne hele brædder af gangen, så sikrer du dig at resultatet bliver mere ens.
Skyl grundigt med jævne mellemrum, så det snavsede rensevand ikke når at sætte sig fast igen.
Tip. Er der områder som er særligt snavsede eller medtagne, kan du sætte det i blød i Trærens et stykke tid. Giver det ikke umiddelbart resultat, så stop med at skrubbe før du beskadiger overfalden. Det er ikke alle pletter du kan rense.
Når du har renset terrassen, skal den skylles grundigt for at fjerne det sidste trærens og løsnet snavs.
Herefter kan du påføre din algefjerner, så du dræber evt. algerødder der er tilbage. Terrassen må gerne være let fugtig, uden at “svømme”, Så trænger algefjerneren lettere ind, og virker længere.
Når terrassen er tørret helt op, kan du påføre nanoimprægnering eller en god træolie.
God arbejdslyst!
Terrasserenser / Overfladerenser
Er din terrasse ikke særlig stor (under 25 m2), og er den ikke så snavset, kommer du rimelig langt med en hobby-terrasserenser.
En anden mulighed er, at leje en semi-professionel terrasserenser i et byggevarehus.
Sådan gør du
Du skal bruge rigeligt med vand, så brug en haveslange med så stor diameter som muligt, når du tillslutter maskinen.
Vand hele området grundigt før du starter. Det løsner snavset og gør rensningen lettere.
Er terrassen meget snavset, kan du evt, påføre trærens med en sprøjte først.
Rens på langs af brædderne
Sørg for at rense i hele baner. Det kan være fristende at lave et lille område ad gangen, men du får et mere ensartet resultat ved at rense hele længder.
Sørg for at holde et ens jævnt tempo uden stop. Stopper du op, bare et ganske lille øjeblik, laver du ringe i overfladen, som kan være meget svære at fjerne bagefter.
Vær specielt opmærksom når du nærmer dig kanten af terrassen. Her er det meget nemt at komme til at stoppe op og lave ringe, eller rense dobbelt, så der bliver en farveforskel.
Rens gerne udefra og ind, så du slutter langs med facaden.
Slut med at rense langs facaden med højtryksrenseren, så du fjerner den kant som overfladerenseren ikke kan nå. Husk at holde et jævnt tempo, og ens afstand, så du ikke laver mærker.
Afslutning
Når du har renset terrassen, skal den skylles grundigt for at fjerne det løsnede snavs.
Herefter kan du påføre algefjerner for at dræbe de alger som sidder dybt i træet. Husk at følge brugsanvisningen nøje, så du ikke skader miljøet.
Terrassen må gerne være let fugtig, uden at “svømme”, Så trænger algefjerneren lettere ind, og virker længere.
Når terrassen er tørret helt op, kan du påføre nanoimprægnering eller en god træolie.
God arbejdslyst!
Slip for besværet – Lad os gøre det for dig
Hos Holdfri.dk er vi eksperter i sommerhus terrasser.
Uanset om du har en træ- eller en fliseterrasse, så garanterer vi dig et perfekt resultat.
Så er det eneste du skal gøre, er at flytte terrassemøblerne, og lade os gøre arbejdet.