Hvad er forskellen på at bruge olie eller nano til at beskytte terrassen?
Næst efter “Hvor længe holder det?” er det det spørgsmål jeg oftest får stillet.
Den korte forklaring
Helt kort er olie den gamle måde at beskytte terrasser på. Nanoimprægnering er den nye teknologi, som trænger dybere ind, og hurtigere tørrer op.
Der er fordele og ulemper ved begge metoder, samt forskel i æstetik og farve. Overordnet set, giver nanoimprægneringen flere fordele, og bliver benyttet af alle professionelle firmaer i dag.
Den korte konklusion
Langt de fleste af de terrasseejere jeg taler med, er kede af at de valgte at oliere deres terrasse.
Det er især den årlige rensning og behandling af terrassen, der virker uoverskueligt og derfor ikke bliver gjort.
Samtidig oplever de fleste, at terrassen kun ser flot og nyolieret ud i kort tid. Det virker demotiverende.
Nano imprægnering trænger dybt ned i træet, beslytter bedre mod fugt og holder 3-5 gange længere.
Terrassen skal holdes så tør som muligt
Den bedste beskyttelse af terrassen er, at holde overfladen så tør som muligt. Det beskytter mod råd, og gør det sværere for alger at få fat.
Nanoimprægneringen trænger dybere ned i træet, og danner en difussionsåben barierre, som beskytter mod fugt, og gør at overfalden hurtige tørrer efter regn.
Olie lægger sig som en film i overfladen eller på overfladen, og giver ikke samme grad af beskyttelse mod fugt.
Mange tror fejlagtigt, at terrassen trænger til olie (lige som håndlotion) når den sprækker. Sprækker opstår over tid, når det bløde væv i overfalden slides bort, eller hvis terrassen ikke har været korrekt beskyttet. Så her hjælper olie ikke.
Det grå eller brune look – eller den naturlige patina?
Rigtig mange vil gerne have at deres terrasse får et flot sølvgråt teak look. De fleste terrasser bliver med tiden naturligt grå når overfalden nedbrydes af UV-strålerne. Farven forsvinder ved rensning.
En anden tendens, er ønsket om at terrassen skal bibeholde sit varme udsende, eller have en mørkere brun farve, som ligner vådt ædeltræ.
Begge dele kan opnås ved at behandle terrassen med en indfarvet eller pigmenteret terrasseolie. Farven holder dog sjældent ret længe.
Træterrasser som er behandlet med farveløs olie, eller nanoimprægnering, vil over tid få en naturlig grå patina.
Få et tilbud på professionel rensning og behandling af jeres terrasse
Forskel i udseende efter behandling med olie eller nano
Hvor nanoimprægneringen er helt farveløs, og tørrer op uden at påvirke terrassens udseende, så påvirker olien træets farve.
Klar træolie vil trække træets tegninger op, og giver overfladen en varmere glød, som typisk holder 6-8 måneder.
Nogle træolier kan indfarves, så olien efterlader et tyndt pigmenteret lag på overfladen. Holdbarheden varierer alt efter trafik og mængden af sollys.
Træbeskyttelse (fx Pinotex) bruges ofte til farveskift, men er ikke velegnet til træterrasser, da det lægger et lag oven på terrassen som hurtigt nedbrydes.
Forskellig behandlingstid
En anden faktor som spiller ind, er forholdende når man skal færdigbehandle med olie vs. nano.
Nano
Nanoimprægneringen er ikke så sart med hensyn til underlaget, når det skal udlægges. Det eneste krav er en mærkbart tør terrasse, og ca. 3 timers efterfølgende tørvejr.
Olie
Oliering af terrassen kræver at terrassen er helt tør, og ikke ligger i direkte sol under påføringen. Temperaturen skal ideelt set være omkring 20 grader.
Terrasseolie skal påføres vådt-i-vådt, og må ikke tørre ud. Efter 15-20 minutter skal resterende olie tørres op, for ikke at danne skorpe.
Varmere vejr, eller direkte sollys, gør at det kan være svært at tørre overskydende olie op, inden det når at tørre.
Pigmenteret terrasseolie kræver, udover ovenstående, at der under påføringen ikke påføres oven i allerede eksisterende påføring, da pigmenteringen så bliver dobbelt, hvilket tydeligt kan ses når det tørrer op.
Oliering skal typisk påføres to gange, over to dage.
Typiske fejl med olie og nano
Det jeg oftest oplever hos kunderne, er at olien tidligere er lagt i for tykt lag, evt. oven på eksisterende olie, eller har nået at hærde på overfalden, inden det er blevet tørret af.
I det første tilfælde vil olien opleves som maling, eller tyk fernis. I det sidste tilfælde opleves hel eller delvis afskalning.
Det er svært at lave fejl med nano. Men bliver der lavet fejl, kan det være fordi der er blevet udlagt et for tyndt lag, så brædderne bliver lidt mere opfugtet efter nogle år.
Forskelle på længere sigt
På den lange bane er de største forskelle, at oliebehandling med klar olie skal gentages hver år efter en grundig rensning, hvor nanoimprægneringen typisk holder 4-6 år. (Producenten lover 10 års beskyttelse, men det tør jeg ikke)
Farvet træolie og træbeskyttelse ligger typisk på overfladen og bliver slidt uens af vejr og vind. Det betyder at efter fx 5 år, kan beskyttelsen være brændt helt væk på overfalder som ligger i sol, mens overflader som ligger i skygge eller under overdækninger, er stort et intakt.
Efterbehandling af farvet olie kan kun laves med et godt resultat, hvis terrassen slibes før genbehandling.
Og måske vigtigst. Nanoimprægneringen trænger dybt ind i træet og laver en diffusionsåben barriere som beskytter bedre mod fugt, så træet hurtigere tørre op efter regn.
Ring hvis du har spørgsmål. Telefon: 60 11 37 97
Alle dage mellem 8 og 20
Olie / Træbeskyttelse vs. Nanoimprægnering
Træolie
Beskytter mindre godt mod fugt
Beskytter på overfladen
Kortere holdbarhed
Høj literpris
Skal genbehandles hvert 1-2 år
Varm farvetone
Kan tones
Besværligt at påføre
Dyrt at få påført
Brugsklar efter 2-3 dage
Kan indeholde fungicider
Nemt at lave fejl
Skal slibes ved farveskift
Falmer uens i lys og skygge
Kan overmales
Klar olie kan blive naturligt grå
Nano imprægnering
Hurtigt tør efter regn
Beskytter i dybden
Lang holdbarhed
Lav literpris
Skal genbehandles hver 3-6 år
Neutral farve
Kan ikke tones
Nemt at påføre
Billigt at få påført
Brugsklar efter 3-6 timer
Indeholder ikke fungicider
Svært at lave fejl
Ingen slibning ved farveskift
Falmer ikke
Kan ikke overmales
Bliver hurtigt naturligt grå
Slip for besværet - Lad os gøre det for dig
Hos Odsherred Terrasserens er vi eksperter i sommerhus terrasser.
Vi laver ikke andet, og kan garantere dig et perfekt resultat.
Det eneste du skal gøre er, at flytte terrassemøblerne, så klarer vi resten.
Andre læste også
Undgå dyre skader – Derfor skal tagrenderne renses
Tagrenderne er vigtige for husets sundhed, og derfor skal de holdes rene, så de kan lede vandet effektivt væk.
Algebehandling forlænger tagets levetid
Mos og alger binder fugt så taget hurtigere nedbrydes. Et tag uden mos og alger holder længere og ser flottere ud.
Forårsklargøring af Sommerhuset
Trin-for-trin guide til forårsklargøring af jeres sommerhus. Hvad skal du især være opmærksom på, når I åbner huset igen.
3 ting du bør vide om grønne alger
Grønne alger er svære at slippe af med, uden den rigtige behandling. 3 ting du bør vide om grønne alger, og hvad du selv kan gøre for at holde dem nede.
FUP og FAKTA om terrasserens
Af Carsten Thybo, HOLDFRI.DK / Odsherred Terrasserens Sommeren står for døren, og terrassen ser noget træt ud efter vinteren. Men hvad skal du være opmærksom på, når du bestiller et firma til at rense terrassen. Hvad er den rigtige behandling, hvornår er det bedst at...
Vinterlukning af sommerhuset
Trin-for-trin guide til lukning af sommerhuset. Er det nødvendigt, og hvad skal du især være opmærksom på, når huset forlades.
Fordele ved at vælge lokalt, når du bestiller terrasserens
3 ting og nogle fordele, du skal være opmærksom på, når du bruger lokale leverandører til fx Terrasserens og Sommerhusservice.
Sådan renser du selv en glat og snavset terrasse
Tips og tricks til hvordan du selv kan rense din terrasse. Hvad du skal bruge, og trin for trin guide til hvordan du gør.
Hold fri – Få et tilbud på hjælp til opgaverne
Lad os hjælpe jer med at holde sommerhuset klar til I kommer. Få et tilbud på nogle at de små og store opgaver, som stjæler jeres tid.